Obsidian er ikke et mineral. Det er vulkansk glas: lava, der er kølet så hurtigt af, at der ikke nåede at dannes krystaller. Derfor har en poleret obsidiansten dybden som glas frem for glansen fra en ædelsten.
Hvorfor den er sort
Jern og magnesium i lavaen giver obsidian sin farve. Det meste er dyb sort; nogle stykker viser en sølv- eller regnbueagtig glans, når de vippes, forårsaget af mikroskopiske gasbobler fanget i glasset. Snefnugsobsidian har lysegrå pletter af cristobalit.
Hvad den traditionelt bæres for
På tværs af mange kulturer er obsidian stenen for beskyttelse og jordforbindelse — båret for at bevare et klart sind og afvise det uønskede. Historisk set var den mere praktisk end symbolsk: obsidian brækker med en kant skarpere end en kirurgisk skalpel og blev brugt til værktøj og spejle længe før den blev sat i ringe.
At bære en obsidianring
Obsidian ligger omkring 5 til 5,5 på Mohs hårdhedsskala — blødere end kvarts, hvilket betyder, at daglig støv kan ridse den over årene. Det er også glas, så et hårdt slag mod sten eller metal kan flække den. Tag ringen af før træning, før du løfter tunge ting, og før du arbejder med hænderne.
Rengøring
Varmt vand, en dråbe opvaskemiddel, en blød børste omkring indfatningen, og tør den derefter helt. Ingen ultralydsrens, ingen damp, ingen pludselige temperaturændringer — glas tåler ikke termisk chok. En sølvpudseklud er fin til båndet, så længe du undgår stenen.
Sådan skelner du naturlig obsidian fra glas-efterligning
- Naturlig obsidian er sjældent helt ensartet: kig efter svage strømningslinjer eller små bobler under en lyskilde.
- Den føles kølig og en smule tungere end plastik, men lettere end de fleste mineraler.
- En efterligning støbt i glas viser ofte en sammensyningslinje ved stenens kant.
Vores obsidianringe er sat i massivt 925 sterlingsølv og håndfærdiggjort, så fatningen, der holder stenen, formes individuelt omkring hvert enkelt stykke.